Artikel udgivet i Agape-nyt
Bevar kærligheden og gnisten
Af Linda Valbjørn Parvis.dk vil række en hjælpende hånd direkte ud i stuerne til alle par i Danmark, sådan at de får mod og lyst til at kæmpe for at bevare kærligheden og gnisten i parforholdet.
Parvis.dk er en hjemmeside med tips og inspiration til samlivet. Der er kvalificerede faglige artikler med inspiration til, hvordan samværet og kommunikationen i parforholdet kan blive endnu bedre. Der er en kalender, hvor man kan finde foredrag og kurser, sådan at parforholdet kan blive styrket gennem undervisning. Mange par ved ikke, hvordan de skal finde tid, økonomi, overskud til at opsøge hjælp hos en parterapeut.
På parvis.dk er der mulighed for at tale med en rådgiver, som står til rådighed på en telefon. Samtidig kan der sendes spørgsmål via hjemmesiden til rådgiverne. Alt sammen uden beregning.
Hvad er problemet?
Mange par oplever, at det er svært at finde tiden til at bevare kærligheden i parforholdet. De glemmer, at kærligheden i et parforhold ikke kommer af sig selv, men skal prioriteres for at blive bevaret. Det kan være svært for dem at finde ud af, hvordan de lærer at håndtere deres konflikter. De ved ikke, hvordan de skal finde tid og kræfter til at arbejde med at bevare deres forhold.
I dag oplever mange, at man helst skal leve det perfekte liv, det vil sige have overskud døgnet rundt, succesfyldt arbejde, lækkert hus, børn i modetøj, gå til fritidsinteresser, have en masse venner og familie. Når alle disse forventninger er indfriet, er der ofte ikke ret meget tid og energi tilovers til parforholdet.
I min terapeutiske praksis får jeg par, der opsøger parterapi som sidste udvej for at blive sammen. Når parrene kommer, har flere af dem allerede opgivet troen på, at deres parforhold kan komme til at fungere igen. Jeg kan ønske, at de par vil bruge parvis.dk, sådan at de kan få hjælp og inspiration til at håndtere konflikterne noget før. Alt for mange par giver op og går fra hinanden. Konsekvensen bliver brudte familier og store omkostninger for både børn og forældre.
Videre udvikling af parvis.dk Vi vil gerne udbygge parvis, sådan at der kommer til at være lydfiler og video-optagelser af foredrag og undervisning. Og oprette en gratis SMS-tjeneste med nye tips, inspiration og gode råd til parforholdet. Vi vil også gerne have de indkomne spørgsmål lagt ud på hjemmesiden, så alle kan få gavn af rådgivernes svar på dem.
|